Klubben
- Detaljer
- Visninger: 642
Lidt forhistorie….
Klubben er opstået på baggrund af behovet for brugshundetræning på hundens præmisser. Vi tog de første spæde spadestik i marts 2008 og inden vi fik set os om havde vi med hjælp fra "medlemmerne" fået etableret bane med skjul, A-spring, flugtspring, indhegnet hvalpebane, hvalpespring og klubhus. Vores klubhus som er det sidst færdiggjorte, er vi rigtig glade for. Der tilbringer vi meget tid sammen og snakken går altid lystigt. Det sociale liv i kredsen fungerer optimalt og vi hygger os sammen.
Hos os er det vigtigste parameter at der er plads til alle. Vi sætter en ære i at møde og respektere alle uanset hvilket mål de har med deres hund. Familie-sports eller udstillingshund er for os underordnet, vi holder alle af vores hunde og vi nyder at træne dem.
Vores træning udmønter sig i teorien om operant indlæring og positiv forstærkning (se også under holdene), det være sig både i lydighed og forsvarsarbejde, så de gamle metoder med hiv og slid i halsbåndet vil du ikke få brug for hos os.
Vi kan tilbyde:
- Lydighedstræning for hvalpe, begyndere og øvede. 
- Forsvarsarbejde.
- Sportræning. 
- Svømmetræning, ikke en del af noget program, men så sandelig er noget hundene har godt af. Det er for hundene ligesom for os mennesker, både sundt og afvekslende.


- Udover det har vi :
* Eneundervisning.
* Hvalpesocialisering.
* Adfærdstræning.
* Fælles ture.
* Teoriundervisning.
* Foredrag.


