Login hjælp
Skulle du have glemt dit brugernavn eller adgangskode kan du her få den tilsendt på mail.
Skulle du have glemt dit brugernavn eller adgangskode kan du her få den tilsendt på mail.
Prøveholdet er et hold hvor alle har det tilfælles at de har sat sig et mål med deres træning. En eller anden form for prøve er alles mål. Deraf navnet PRØVEHOLD.
Om det er den ene eller anden prøve, spiller ikke den store rolle, men på holdet stilles det krav, at hundeførerne har et mål med deres træning, gør sig overvejelser vedr. deres træning, træner hjemme for at blive bedre (det gør de selvfølgelig også på de andre hold
), og altså går målrettet efter det mål de har sat sig.
For nogle er målet at få max point til en prøve, for andre er det ikke så vigtigt om hunden sidder lidt skævt, tygger lidt i apporten eller ikke dækker hurtigt, bare de består. Det ene er ikke bedre end det andet, det gælder kun om at have et mål med sin træning, og gå efter det.
På dette hold kan der være meget stor forskel på hundenes uddannelsesniveau. Det skyldes at nogle af hundene måske lige er rykket op på holdet, i modsætning til andre som måske har gået der i flere år.
Det er derfor vigtigt ikke at sammenligne sig med de andre, men arbejde ud fra sin og hundens formåen i forsøget på at blive bedre.
Aldersmæssigt er hundenes alder omkring 18 mdr og opefter, og vi oplever at de fleste unghundenykker nu er overstået. Derfor træner vi lidt mere målrettet end i hundens teenageår.
Dette er ikke ens betydende med at hundene er klar til prøve, hundeførerne kan have endog rigtig mange problemer med træningen. Det kan være fejlindlæring, manglende rutine, ny hund osv osv. Det er ikke det som er det vigtigste, men alle har et ønske om at blive bedre, og det, er det vigtigste på dette hold.
Der trænes mod prøver og det drejer sig om alle prøverne i Schæferhundeklubben. Nogle ønsker at PH kåre (politihundekåring) deres hunde, og de træner et lidt anderledes program. Det er der også plads til.
Prøverne i Schæferhundeklubben ser således ud:
Beg.B prøve (B er lig med Lydighed).
Beg AB (A er lig med spor)
Beg ABC (C er lig med forsvarsarbejde)
FP (færdselsprøve)
UHP (udholdenhedsprøve- 20 km på cykel)
BHP 1/IPO 1 (lydighed, spor & forsvarsarbejde)
BHP 2/IPO 2
BHP 3/IPO 3
SL 1 (svarende til BHP 1, dog uden gr.c)
SL 2 (svarende til BHP 2, dog uden gr.c)
SL 3 (svarende til BHP 3, dog uden grc)
SPH 1 (sporhundeprøve)
SPH 2 (sporhundeprøve)
Skulle du have lyst til at prøve kræfter med træningen på dette hold er du velkommen til at kontakte Louise Kjeldstrøm (se også under trænere).
Begynderholdet er et hold hvor der vil være hunde i forskellige aldersklasser og uddannelsesstadier. Det kan være unghunde som lige er kommet fra hvalpeholdet, unghunde som aldrig har gået på et hvalpehold, voksne hunde som ikke er blevet trænet før, o.s.v .
På dette hold vil der muligvis blive trænet forskelligt. Dette skyldes at hundene nu er nået et stadie hvor der skal tages et standpunkt om hvorvidt der trænes mod en prøve eller mod det at have en alm lydig familiehund. Det betyder at nogle vil arbejde mere præcist og detaljeret i de forskellige øvelser, da det ved en prøve har betydning om hunden f.eks. sidder skævt eller tygger i apporten. For den hundefører som ikke ønsker at gå til prøve, er dette ligegyldigt.
Dog vil alle på holdet træne de øvelser som hører til i Begynder-B programmet. Tandvisning, lineføring, omkringvendinger, løb & langsom gang, sit & dæk og apport. For at det hele ikke skal gå op i prøvetræning (det vil efter ganske kort tid nemlig kede både hund og fører), trænes der på dette hold også i rondering om skærm, langtidsafdækning, fremadsendelse, spring osv. Øvelser som først kommer senere i programmerne.
Også på dette hold vil byture være en del af træningen. For det første fordi hundene har godt af at træne andre steder end kun på pladsen, men også fordi hundene skal kunne bestå en FP (færdselsprøve) for at kunne gå til den første brugsprøve.
Træningsmetoden vil her også tage sit udgangspunkt i operant indlæring og positiv forstærkning, og hundeførerne på dette hold oplever ind imellem store frustrationer. Dette skyldes at hundene nu aldersmæssigt er i de sidste stadier af deres udvikling til voksne hunde, og de kommer populært sagt i puberteten. Det de ellers har været dygtige til og som de kan derhjemme, blive pludselig fuldstændigt umuligt for dem. Her skal vi være særligt opmærksomme på ikke at miste tålmodigheden, da det efterfølgende vil kunne give bagslag.
Så kodeordet på dette hold er tålmodighed.
”Kan du så høre efter”
Hvis du har en hund som aldersmæssigt eller uddannelsesmæssigt falder ind under den beskrevne gruppe, er du velkommen til at kontakte en af trænerne på dette hold. (se også under trænere).
Hvalpeholdet er som ordet siger et hold for hvalpe. Aldersmæssigt vil der her være tale om hvalpe fra 8 uger til 5-6 mdr. Nogle måske endda lidt ældre. Dette er en stor spredning og der kan derfor være stor forskel på hvor dygtige hvalpene er. Nogle er måske på vej videre på næste hold, andre kan netop være startet.
På dette hold trænes der meget med kontakt. Dvs at hvapen skal lære at holde kontakt til dig, følge med i hvad du foretager dig og lære at se dig som dens nye leder.
Som tidligere nævnt arbejdes her (som på de andre hold) med positiv forstærkning. Dvs at der belønnes med godbid eller bold lige præcis når hvalpen gør det vi gerne vil have. Derved forstærker vi sandsynligheden for at hvalpen vil gentage handlingen for at få en belønning. Deraf ordet positiv forstærkning.
Vi vil bl.a. træne navneøvelse, øjenkontakt, indkald, lineføring, sit/stå/dæk, rondering, apport, tandvisning og bytur.
På hvalpeholdet bruger vi også en del tid på at lade hundene lege sammen på hvalpebanen. De vil blive sat sammen efter deres alder og psykiske robusthed, således at ingen hvalpe bliver kanøflet. Ej heller skal en hvalp have lov til at kanøfle andre. Hvalpe og unghunde har fantastisk godt af at være sammen med andre, så de får lov til at tale det sprog de er bedst til, nemlig hundesprog. Det kan vi som hundeførere lære rigtigt meget af ved at studere, så det er bestemt ikke spildtid for hverken hvalpene eller os.
Desuden kan de små hvalpe ikke holde koncentrationen i en hel time, så frikvarter er derfor et kærkomment indslag.
hvalpeleg…
Dette var lidt om hvad der sker på hvalpeholdet, og hvis du har en hvalp du gerne vil gå til træning med er du velkommen til at kontakte Lasse Kjeldstrøm. Se også under trænere.
Vi har 3 hold som alle træner efter de samme træningsmetoder. Operant indlæring og positiv forstærkning.
Med det forstås, at vi belønner hunden lige præcis når den gør det vi gerne vil have, og når den ”fejler”, ignorerer vi det. ”De gamle metoder” hvor vi rykkede i snoren når hunden ikke gjorde hvad vi forlangte, er lagt på hylden. Det kan godt være man kan få hunden til at lystre på den måde, men vi vil hellere se en glad hund som gerne vil arbejde sammen med sin fører. Fordi den stoler på ham/hende og tror på, at de er et team, og ikke fordi den er ”bange” for at få et ryk i linen.
Det er den røde tråd gennem alle vores hold.
Rigtigt mange af os bruger klikkeren som et redskab til at kommunikere med hunden, da det er vores erfaring at dette giver både hund og hundefører frihed i træningen(se også under "nyttig viden"). Både i lydighed, ringtræning, spor og gr.c kan klikkeren bruges. Det er dog ganske frivilligt, men de fleste bliver overbevist om effekten efter at have prøvet det.
Vi arbejder en del med kontakt mellem hund og fører, og vi går meget op i at lære at læse vores hundes kropssprog. De har ikke vores veludviklede talegaver og kan kun kommunikere med os på deres måde, nemlig kropssproget. Vi mennesker bryster os af at være kloge, så det er vores opgave at lære deres sprog. Vi kan lære at ”tale” deres sprog, men de kan af gode grunde ikke lære at tale vores.
”Jeg kan ikke lide det her”
Dominans.
Vi har som tidligere nævnt 3 hold; et Hvalpehold, et Begynderhold og et Prøvehold og du kan læse meget mere om hvad der trænes med på de respektive hold ved at trykke dig ind på holdet.
Du kan vælge de forskellige hold ved at trykke på ovenover links.
God fornøjelse