Prøvehold
- Detaljer
- Visninger: 502
Prøveholdet er et hold hvor alle har det tilfælles at de har sat sig et mål med deres træning. En eller anden form for prøve er alles mål. Deraf navnet PRØVEHOLD.
Om det er den ene eller anden prøve, spiller ikke den store rolle, men på holdet stilles det krav, at hundeførerne har et mål med deres træning, gør sig overvejelser vedr. deres træning, træner hjemme for at blive bedre (det gør de selvfølgelig også på de andre hold
), og altså går målrettet efter det mål de har sat sig.
For nogle er målet at få max point til en prøve, for andre er det ikke så vigtigt om hunden sidder lidt skævt, tygger lidt i apporten eller ikke dækker hurtigt, bare de består. Det ene er ikke bedre end det andet, det gælder kun om at have et mål med sin træning, og gå efter det.
På dette hold kan der være meget stor forskel på hundenes uddannelsesniveau. Det skyldes at nogle af hundene måske lige er rykket op på holdet, i modsætning til andre som måske har gået der i flere år.
Det er derfor vigtigt ikke at sammenligne sig med de andre, men arbejde ud fra sin og hundens formåen i forsøget på at blive bedre.
Aldersmæssigt er hundenes alder omkring 18 mdr og opefter, og vi oplever at de fleste unghundenykker nu er overstået. Derfor træner vi lidt mere målrettet end i hundens teenageår.
Dette er ikke ens betydende med at hundene er klar til prøve, hundeførerne kan have endog rigtig mange problemer med træningen. Det kan være fejlindlæring, manglende rutine, ny hund osv osv. Det er ikke det som er det vigtigste, men alle har et ønske om at blive bedre, og det, er det vigtigste på dette hold.
Der trænes mod prøver og det drejer sig om alle prøverne i Schæferhundeklubben. Nogle ønsker at PH kåre (politihundekåring) deres hunde, og de træner et lidt anderledes program. Det er der også plads til.
Prøverne i Schæferhundeklubben ser således ud:
Beg.B prøve (B er lig med Lydighed).
Beg AB (A er lig med spor)
Beg ABC (C er lig med forsvarsarbejde)
FP (færdselsprøve)
UHP (udholdenhedsprøve- 20 km på cykel)
BHP 1/IPO 1 (lydighed, spor & forsvarsarbejde)
BHP 2/IPO 2
BHP 3/IPO 3
SL 1 (svarende til BHP 1, dog uden gr.c)
SL 2 (svarende til BHP 2, dog uden gr.c)
SL 3 (svarende til BHP 3, dog uden grc)
SPH 1 (sporhundeprøve)
SPH 2 (sporhundeprøve)
Skulle du have lyst til at prøve kræfter med træningen på dette hold er du velkommen til at kontakte Louise Kjeldstrøm (se også under trænere).


