Sportræning
- Detaljer
- Visninger: 385
SPORUDLÆGNING:
Find et egnet område at lægge sporet. Det kan være eng, mark, skov el lign arealer. Det vigtigste er at der ikke har gået for mange hunde og mennesker først og at der er forholdsvist roligt så hunden ikke forstyrres at andre hunde eller mennesker under sporsøget.
Gå ud til startstedet og marker det med en pind eller lign som stikkes i jorden. Det er vigtigt at du selv ved nøjagtigt hvor sporet starter. Husk det er vigtigt at lægge sporet i medvind så hunden kun får færten fra sporet i jorden og ikke med vinden. På startstedet trampes en trekant med spidsen pegende fremad i sporets retning. Læg lidt godbidder i for at fortælle hunden, at det belønnes at have næsen i jorden. Begynd nu at gå i den planlagte retning og læg i hvert hælemærke en lille godbid. De første spor skal være med små skridt, så der ikke er for langt mellem hvert trin. Har hunden aldrig prøvet at gå spor før, så skal de første spor ikke være ret lange (20- 25 meter). For enden af sporet lægger du en lille bunke af de godbidder du har langt på sporet for at fortælle hunden at nu er sporet slut. Nu er sporet lagt.
SPORSØGET:
Gå derefter en tur med hunden i området, så den vænner sig til de dufte som er på det pågældende sted, dog uden at den får fært af selve sporet. Når sporet er ca. 30 min. gammelt, føres hunden hen til startstedet med vinden i ryggen. Stop et par meter før og giv evt. hunden sporsele på. Har den alm. halsbånd på, føres snoren ned mellem hundens ben og ud bag ved, så den kan få snuden ned til jorden. Før nu hunden hen til startstedet og peg ned mod den optrampede trekant, for at vise hunden at her er noget interessant som den bør undersøge. Hunden vil nu begynde at snuse og når den har snuden i jorden gives kommandoen ”søge” i en rolig tone samtidig med at hunden roses og opfordres til at fortsætte. Hunden skulle nu gerne afsøge området og fortsætte ud af sporet. Hvis den går af sporet, stoppes op og hunden forhindres i at gå længere. Der siges ingenting, men ventes på at hunden selv løser problemet. Ligeså snart hunden atter sætter snuden i jorden og begynder at snuse, roses der. Hvis hunden ikke efter et stykke tid har løst problemet selvstændigt, kan der peges ned på jorden hvor sporet er (ligesom ved starten), og husk altid at være 100 % sikker på at sporet er der hvor du peger. Pas på ikke at hjælpe hunden for hurtigt, den lærer meget bedre ved at løse problemerne selv. Når hunden når til enden af sporet, roses den meget for sin præstation. Undervejs roses hunden når den snuser mellem godbidderne, ikke når den spiser dem. Godbidderne er i sig selv belønning.
Når hunden er blevet mere sikker i sit sporsøg, gøres sporene længere og ældre. I stedet for godbidder for enden af sporet, kan man lægge en bold el lign. som hunden er glad for. Efterhånden indarbejdes kurver, knæk, sidevind, modvind og forskelligt underlag.
3 GRUNDREGLER:
• Næsen sidder på hunden; ikke på dig. Stol på hunden.
• Langsom hund lugter bedst. Pas på hunden ikke går for hurtigt.
• ”Læs” din hund mens den arbejder.
HUNDENS NÆSE:
Mennesket har 5-8 millioner lugtceller med hver 6-8 tråde. Hunden har 200 millioner lugtceller med hver 100-150 tråde.
Hunden kan arbejde med samme lugt i lang tid. Det kan mennesket ikke.
LANGSOM HUND LUGTER BEDST:
Hunden tager i gennemsnit 5,4 åndedræt pr. sek. Hunden tager 10-20 portioner luft ind i næsen, og herefter en portion luft ned i lungerne.
Langsom hund: 0,5m/sek = 1 portion luft pr 10 cm.
Hurtig hund: 5m/sek = 1 portion luft pr 1 meter.
Går hunden af sporet stiger pulsen, og dermed åndedrættet.
SPORET:
Dynesporet er den fært mennesket taber mens sporet lægges (ca. 40.000 hudceller pr. minut) udover et areal omkring selve sporet på omkring 2-4 meter. Denne fært holder sig i ca. 20 min.
Kildesporet (selve fodsporene) 10-30 cm. Bredt, optimalt efter 30-60 min.
Individuel fært. Forbliver i området længere.
GUNSTIGE SPORFORHOLD:
Terræn: Vejr:
• agerjord • Vindstille
• græsmark • Fugtigt
•Eng • Køligt
• Skov •Støvregn
• Ubefærdede arealer • (Sne)
UGUNSTIGE SPORFORHOLD:
Terræn: Vejr:
• Asfalt • Storm
• Sten • Hede
• Sand • Tørke
• Stærk hølugt, nyslået græs. • Stærk regn
• Stærkt befærdede arealer. • Frost
• Stærk trafik. • Stærkt snefald
• Tåge
SPORARBEJDET:
• Hunden må ikke være mæt.
• Vær i arbejdsdrift.
• Opbyg et fast ritual ved sporstart.
• Gå sporet stille og roligt.
• Straf er bandlyst!
• Ros overstrømmende ved sporets slutning.
• Lad hunden afreagere med leg hvis sporet afsluttes med en bold el. lign.
INDFLYDELSE PÅ SVÆRHEDSGRAD:
• Sporets hviletid
• Sporets længde.
• Knæk på sporet.
• Vejret.
• Terrænet.
Sværhedsgraden må kun øges på et´ felt ad gangen!
Litteratur
”Sporhundens ABC” af Manfred Müller


