Stambogen

 

Når man har købt en hund med stambog, får man stambogen med hjem. I den står oplysninger om hunden og dens afstamning. Hvem den er efter, hvad de havde/har af prøver, deres HD (hofteledsdysplasi) status,  i hvilket land de er avlskåret, samt meget mere. Meget af det står med forkortelser og her kommer en forklaring på nogle af dem.

HD (hofteledsdysplasi) status beskriver i hvilken grad hunden har eller ikke har HD.
I Danmark går det fra A til E. 
A betyder at hunden er uden tegn på HD.
B betyder at hunden har hofteled i en overgangsform mellem HD-fri og milm dysplasi.
C betyder at hunden HD i mild grad.
D betyder at hunden har HD i middelsvær grad.
E betyder at hunden har HD i svær grad.

AK  betyder at hunden er avlskåret. I Schæferhundeklubben  kan hundene kåres i 2 klasser. Klasse 1 og  klasse 2. Ak 1 betyder at den forbedrer racen, Ak 2 betyder at den opfylder kravene som Schæferhundeklubben stiller.
AM betyder at hunden er avlsmønstret under Schæferhundeklubben.
AG betyder at hunden er godkendt til avl gennem Dansk kennelklub, og at der kan avles stambogførte hvalpe efter den.
AVKL betyder at hunden har været placeret i avlsklassen på HAS (hovedavlsskue). Det er noget af det ypperste for en hund, at opnå sådan en placering.
AVKL-D betyder at hunden har været placeret i den tyske avlsklasse.
AK-D betyder at hunden er avlskåret i Tyskland.
SCHH er de tyske brugshundeprøver og svarer til den danske BHP (brugshundeprøve). De går fra 1 til 3.
BHP/IPO  (brugshundeprøve) betyder at hunden har bestået en brugshundeprøve. De går ligeledes fra 1 til 3.